Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Salamanca afdelingen

Salamanca

Salamanca afdelingen er en underafdeling af Dybkær Specialskole, og er beliggende i Kompedal Plantage.

Sala 4

I Salamanca afdelingen arbejder vi for et skoletilbud, der har til formål at skabe udvikling hos eleverne, og som giver dem mulighed for at deltage i undervisningen, som danner fundament for læring. Vores ambition er at give eleverne færdigheder, der gør dem i stand til at mestre deres liv og fortsætte deres læring i et andet skole/uddannelsestilbud, tættere på almenområdet.

I Salamanca afdelingen har vi særligt fokus på de muligheder der ligger i skolegang i naturen. Vores centrale opgave, er at være med til at styrke og udvikle eleverne fagligt, socialt og personligt. Vi danner en pædagogisk ramme om elevernes dannelse og uddannelse, så hver enkelt elev i skolens hverdag oplever livsduelighed som menneske og samfundsborger.

Vores ambition er, gennem skolegang i naturen, at elevernes kompetencer kommer i spil og at de får oplevelser af at lykkes i gennem praktiske tilgange til læring. Vi forsøger at opbygge en tillid i dem til, at de kan lykkes med at bevæge sig ud i nye ting, som de endnu ikke mestrer. Vi tror på, at oplevelsen af, at blive fordybet i en praktisk opgave, træner evnen til koncentration og fokuseret opmærksomhed.

Sala 2

Vi arbejder ud fra, at naturen tilbyder ro og god plads, uden udefrakommende forstyrrelser eller afledninger, og det opleves af eleverne som afstressende og beroligende for deres nervesystemer.

Sala 3

Vi tilrettelægger skoledagen ud fra en hensyntagen til den optimale regulering af elevernes aktivitetsniveau – og bevægelse og idræt er en integreret del af skoledagen, hvorved elevernes sanser og motorik stimuleres.

I Salamanca afdelingen har vi et tæt, udvidet forældresamarbejde, hvor forældrene inddrages i elevens læring og trivsel gennem hyppig kontakt, f.eks. i form af hjemmebesøg, dagbøger, sms kontakt, elevplaner mm.

Sala 1

Eleven inddrages naturligt i fællesskaber i afdelingen, og møder en tryg og struktureret hverdag. Lærere, pædagoger og medhjælpere udformer og tilrettelægger i samarbejde en meningsfuld hverdag for eleven, ud fra dennes forudsætninger og behov. Det tætte tværfaglige samarbejde er med til at sikre de bedste vilkår for elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. For hver elev udarbejdes en handleplan, der forholder sig til, hvilke kompetencer eleven skal kunne mestre, for at kunne indgå i et mindre gennemgribende skoletilbud.

Der vurderes løbende på elevernes progression, der er derfor altid et blik på, hvor man kan skabe mulighed for deltagelse i en af kommunes øvrige specialklasser, eller i almenområdet med støtte.

Skoleskema Salamanca 22/23

Kl.

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

08.00

Morgenmad, Ultra nyt

læsning

Morgenmad, Ultra nyt

læsning

Morgenmad, Ultra nyt

læsning

Morgenmad, Ultra nyt

læsning

Morgenmad, Ultra nyt

læsning

09.00

Gåtur

Gåtur

Tur dag

Gåtur

Gåtur

 

09.30

Individuel

Undervisning

Dansk

 

Individuel

Undervisning

Dansk

 

Individuel

Undervisning

Dansk

Madlavning på skift

10.15

Fælles emne

*

Fælles emne

*

 

Fælles emne

*

Individuel undervisning

Dansk/Matematik

 

11.00

Frikvarter

Frikvarter

 

Frikvarter

Frikvarter

 

11.30

Frokost

Frokost

Frokost

Frokost

Bevægelse

 

12.00

Bevægelse

Bevægelse

 

Bevægelse

Fælles spisning

12.30

Individuel undervisning

Matematik

 

Individuel

Undervisning

Engelsk

 

Individuel

Undervisning

Matematik

Afslutning på ugen

13.30

Afslapning/

afslutning

Afslapning/

afslutning

Afslapning/

afslutning

Afslapning/

Afslutning

 

Kl. 13. afhentning

14.00

Afhentning

 

Afhentning

Afhentning

Afhentning

 

 

 

 

 

 

 

*Fælles emner: Historie, geografi, kroppen, krible - krable, medier, kreativt osv.