Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Inklusionscenter Dybkær Specialskole

Silkeborg kommune skriver følgende om kommunens videnscentre:

https://skoleudvikling.silkeborg.dk/Videncentre

 

Inklusionscenter

Læs om:  Elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder

Fakta

Inklusionscentret fungerer som et partnerskab mellem E-fløjen på Sølystskolen, Specialklasserne på Thorning Skole samt Dybkær Specialskole. Skolerne samarbejder omkring personaleudvikling, pædagogisk udvikling og forældresamarbejde.

Der er ca. 200 børn og ca. 150 medarbejdere i inklusionscentret fordelt på lærere, pædagoger, medhjælpere og vejledere.

Målgruppe

Inklusionscentret er for børn og unge med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Det gælder for samtlige elever, at de på de fleste områder (fagligt, motorisk og socialt) har brug for hjælp i samspillet med omgivelserne. Nogle elever har i kombination med generelle vanskeligheder også andre fysiske og psykiske vanskeligheder.

Eleverne visiteres til inklusionscentrets forskellige pædagogiske tilbud på baggrund af deres undervisningsmæssige behov, og under hensyntagen til hjemmets geografiske beliggenhed.
Visitering foretages af PPR i Silkeborg - evt. i samarbejde med PPR i elevens hjemkommune.

Pædagogisk grundlag

Det er inklusionscentrets centrale opgave at være med til at styrke og udvikle eleverne fagligt, socialt og personligt. Inklusionscentret skal udgøre en pædagogisk ramme om elevernes dannelse og uddannelse, så hver enkelt elev i skolens hverdag oplever livsduelighed som menneske og samfundsborger.

Når en elev begynder i inklusionscentret, bliver han/hun mødt med anerkendelse og respekt. Eleven inddrages naturligt i skolens fællesskaber og møder en tryg og struktureret hverdag.

I inklusionscentret arbejdes helhedsorienteret mellem undervisnings- og fritidsdel. Lærere og pædagoger udformer og tilrettelægger i samarbejde en meningsfuld hverdag for eleven, ud fra dennes forudsætninger og behov. Der skal være sammenhæng i elevens hverdag fra morgen til eftermiddag/aften og overgangene fra undervisning til fritidsdel skal være overskuelige og naturlige. Det tætte tværfaglige samarbejde mellem pædagoger og lærere, er med til at sikre de bedste vilkår for elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Der foregår således læring på forskellige niveauer og i forskellige situationer gennem hele elevens dag.

Billede fjernet.

For de elever hvor det giver mening, vil de blive en del af pædagogiske tilbud, hvor der er et tæt samarbejde mellem almenområdet og inklusionscentret. Dette kan være i det daglige på egen skole, som rejseholdsaktivitet på andre skoler eller som satellitklasse på andre skoler. Læs mere om rejsehold og satellitklasser.

Fritidsdel

De fleste elever i inklusionscentret går i SFO/fritidsdel. SFO/fritidsdelen kan vælges til mod en forældrebetaling svarende til betaling i almenskolens SFO.

Indhold i fritidsdelen: Læs afsnittet om Pædagogisk Grundlag ovenfor og læs mere på skolernes hjemmesider.

Rådgivning, kurser m.m.

Foruden undervisning i inklusionscentret, tilbydes; undersøgelse, vejledning og behandling af børn og unge med særlige behov, samt undervisning, vejledning og kurser til deres familier.

Rådgivning i hjemmet, kurser m.m. er ikke inkluderet i skoletilbuddet og skal evt. søges særskilt. Læs mere på www.videnshusdybkaer.dk

Ledere

Overordnet koordinator/leder af inklusionscentret:

Uffe Lilholm
Skoleleder, Dybkær Specialskole
Tlf.nr.: 89705200
Mail: Uffe.lilholm@silkeborg.dk

Claes Pedersen
Skoleleder, Sølystskolen

Tlf.nr.: 8970 2700
Mail: ClaesSondergaard.Pedersen@silkeborg.dk

Lone Stig Andersen
Skoleleder, Thorning Skole
Tlf.nr.: 8970 2330
Mail: LoneStig.Andersen@silkeborg.dk

Adresser

Dybkær Specialskole, Arendalsvej 273, 8600 Silkeborg
Sølystskolen, Gran Allé 20, 8600 Silkeborg
Thorning Skole, Møllevej 7, 8620 Kjellerup