Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Dybkær Specialskole

Helhedsorienteret skole

Dybkær Specialskole er et helhedsorienteret tilbud med en skole- og fritidsdel. Lærere og pædagoger udformer og tilrettelægger i samarbejde en meningsfuld hverdag for eleven, ud fra dennes forudsætninger og behov. Der skal være sammenhæng i elevens hverdag fra morgen til eftermiddag/aften og overgangene fra skole- til fritidsdel skal være overskuelige og naturlige.

Det tætte tværfaglige samarbejde mellem pædagoger og lærere, er med til at sikre de bedste vilkår for elevernes faglige, sociale og personlige udvikling i både skole- og fritidsdelen. Der foregår således læring på forskellige niveauer og i forskellige situationer gennem hele elevens dag.Indskolingen

Vi arbejder i indskolingen for at eleverne får de bedste forudsætninger for en god skolestart, så de lærer hvad det vil sige at gå i skole, og så de bliver glade for at gå i skole.

I samarbejde med forældrene stræber vi efter at skabe et trygt og ligeværdigt læringsfællesskab, hvor den enkelte elev udfordres fagligt, socialt og personligt i respekt for den enkeltes muligheder og behov.

Musik

I indskolingen er vores fokusområder særligt rettet mod at lære at gå i skole – herunder at blive tryg ved skolen og lære de fysiske rammer og den daglige rytme at kende. Vi har desuden fokus på at give eleverne en oplevelse af at have indflydelse på hverdagen og lade eleverne tilegne sig strategier for selvhjulpenhed/selvstændighed. Det er vigtigt for os, at eleverne øver sig i, at opbygge sociale relationer gennem legerelationer og fokus på at kunne aflæse andres signaler.

Vi arbejder inden for et bredt udvalg af undervisningsfag på begynderniveau. Vi arbejder klasseopdelt, men med en fælles årsplan med fælles emner. Vi øver eleverne i, at blive en del af et større fællesskab – det gør vi bl.a. i fællessamlinger og i traditionsbundne aktiviteter (høstfest, motionsløb, julefest, temauger for hele skolen mm.)

Vi undersøger elevernes bevægelsesmotiver og kompetencer i forskellige aktiviteter, og vi præsenterer eleven for oplevelser, der øger bevidstheden om egen krop. 

Kommunikationstavle

Vi tror på, at barnet skal have mulighed for at udtrykke og udvikle sig i fællesskabet med andre elever og voksne. Vi prioriterer derfor, at undersøge barnets kommunikative motiver og kompetencer og vi inddrager skolens vejledningsteam i forbindelse med begyndende afklaring af kommunikative kompetencer og udfordringer.

Undervisningen og aktiviteterne i indskolingen foregår i forskellige læringsmiljøer – alle læringsmiljøer der ligger i klassen, på skolen eller i nærområdet. Vi benytter Slugten til Skolen i Naturen, samt tager på gåture eller busture væk fra skolen for at undersøge, udforske og opleve.

E-klassen i slugten

Video om indskoling

Junior

I juniorafdelingen arbejder vi for at udvikle og styrke elevens faglige, personlige og sociale kompetencer. I samarbejde med forældrene stræber vi efter at skabe et trygt og ligeværdigt læringsfællesskab, med deltagelsesmuligheder for alle.

Vi har fokus på at styrke elevernes faglige udvikling, samt vurdere hvilke faglige områder og kompetencer hos den enkelte elev, vi i særlig grad skal arbejde med og videreudvikle. I juniorafdelingen arbejder vi inden for et bredt udvalg af fag på begynderniveau, både klasseopdelt og på tværs af afdelingen.

Ugens bogstav

Vi ønsker at eleven udvikler sine personlige kompetencer og øver sig i at stå frem og tro på sig selv. Desuden arbejder vi med at hjælpe eleven med at sætte egne grænser og respektere andres. Vi hjælper eleven med at styrke sin selvhjulpenhed ved at træne praktiske færdigheder, og elevens selvstændighed, bl.a. ved at give eleven valgmuligheder i hverdagen.

I juniorafdelingen præsenterer vi eleven for forskellige fysiske aktiviteter, som er særligt tilpasset den enkelte elev, ude såvel som inde. Vi har idræt, skolesport og svømning på programmet, ligesom eleverne kan tilbydes at være med til håndboldtræning en gang om ugen. Vi har fokus på sansemotoriske oplevelser og vi arbejder på en fortsat afdækning af elevens muligheder og motivation for bevægelse.

Svømning

Juniorafdelingen har fortsat fokus på elevens kommunikative udvikling og strategier for kommunikation, og vi har et tæt samarbejde med skolens vejledningsteam i forhold til at undersøge og udvikle elevens kommunikative kompetencer.

Vi arbejder med at udvikle elevens evne til at indgå i større fællesskaber på tværs af afdelingen, og herunder at opbygge tolerance og accept af forskelligheder hos den enkelte elev. Undervisningen og aktiviteterne i juniorafdelingen foregår i forskellige læringsmiljøer – alle læringsmiljøer der ligger i klassen, på skolen eller i nærområdet. Vi benytter De små Fisk v. Sejs, samt Hvinningdal Grusgrav, til Skolen i Naturen. Vi tager på gåture eller busture væk fra skolen for at undersøge, udforske og opleve.

Hoppepude

Video om junior                                                                                 

Ungdom

Vi arbejder i ungdomsafdelingen for at skabe et trygt og ligeværdigt læringsfællesskab, hvor den enkelte elev udfordres fagligt, socialt og personligt i respekt for den enkeltes muligheder og behov. Vi bestræber os på, at den enkelte oplever medinddragelse og medbestemmelse, der gør det muligt selv at træffe valg. Vi ønsker at give eleven mulighed for at udtrykke sig, blive forstået, samt troen på at det nytter at ytre sig.

Vi har særligt fokus på at styrke den unges selvstændighed og selvhjulpenhed, så den unge udvikler sig så meget som muligt. Vi støtter den unge, så potentialet for udvikling har bedst mulige betingelser, så den unge udvikler sig til et menneske med egen identitet og mening, med forståelse af egne potentialer og handicap.

Håndbold

Vores ambition er, at den unge vedligeholder tillærte, faglige kundskaber, samt udvikler dem, så disse kan anvendes i praktiske gøremål i det fremtidige liv. Vi ønsker at den unge udvikler forståelse og kendskab til hvilke muligheder der er, efter endt skolegang på Dybkær Specialskole. Desuden skal den unge have mulighed for at opnå viden og færdigheder til at begå sig i samfundet, samt få en forståelse for sig selv, pubertet, seksualitet og sundhed.

Yoga

Vi bestræber os på, at der kommer en afklaring af hvilke motiver og fremadrettede kommunikative kompetencer eleven bedst benytter sig af, samt en afklaring af, hvilke kommunikative strategier og støttesystemer eleven benytter sig af. Vi har et tæt samarbejde med skolens vejledningsteam, i forhold til at undersøge og udvikle elevens kommunikative kompetencer.

Vi har et mål om, at alle elever i ungdomsafdelingen skal opleve at være en del af ungdomsfællesskabet. Det kan være i det store fællesskab eller i mindre fællesskaber. Vi arbejder både i klassefællesskaber samt i fællesskaber på tværs af afdelingen. Vi har fokus på motoriske, faglige og sociale aktiviteter på tværs af fællesskabet i afdelingen og vi arbejder altid ud fra at finde det der giver glæde og motivation for at lære nyt og udvikle sig. Vi arbejder i forskellige læringsmiljøer – både i klassen, i afdelingen samt væk fra skolen, fx ved De Små Fisk v. Sejs, hvor vi har Skolen i Naturen.

Kajak

Video om ungdom

F klassen

F klassen er et særligt skærmet miljø for en mindre gruppe af elever på Dybkær Specialskole. Klassen har fysiske lokaler både på Arendalsvej og Vibevej.

F-klassen er kendetegnet ved, at eleverne har behov for voksne helt tæt på, der formår at aflæse små signaler og ud fra disse handle pædagogisk hensigtsmæssigt. Klassens elever har forskellige diagnoser og flere af eleverne har et lavt kognitivt niveau. Det betyder bl.a. at de har brug for hjælp til personlig pleje, anvender alternative kommunikationsformer og indimellem kan have en udadreagerende adfærd.

Maler

Vi arbejder i F klassen med en individuel pædagogisk tilrettelagt undervisning, der tager højde for elevernes nærmeste udviklingszone. Vi har særligt fokus på at arbejde med alle sanserne, og vi arbejder ud fra børnenes dagsform.

Arbejder

Det er vigtigt for os at undersøge elevens kommunikative motiver og kompetencer og her har vi et godt samarbejde med skolens vejledningsteam.

Vi har fokus på at tilrettelægge skoledagen ud fra en hensyntagen til den optimale regulering af elevernes aktivitetsniveau – og bevægelse er en integreret del af skoledagen, hvorved elevernes sanser og motorik stimuleres.

Hammer

Vi forsøger gennem forskellige læringsmiljøer at skabe de bedste lærings- og udviklings forudsætninger for den enkelte elev. Undervisning og diverse aktiviteter foregår både i det nære miljø på Arendalsvej og på Vibevej, men også på ture ud af huset – både gåture og med skolens busser.

Vi vægter højt at være omstillingsparate, så eleverne får den bedst mulige skoledag ud fra de forudsætninger de har.

 

Grundskema for alle afdelinger 2022/2023

 

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

6:30-8:15

Morgenpasning

Skole

8:15-13:00

8:15 -16:00

8:15-16:00

8:15-13:15

8:15-13:00

SFO/klub

13:00-16:00

   

13:15-16:00

 

13:15-20.00 Klub i ungdomsafdelingen

13:00-15:00
15.00-16.00 (pasning)

 

Eftermiddagspasning (minus fredag)

Der er hjemkørsel hver dag efter endt skoletid samt efter SFO/Klub.
Fredag er der hjemkørselstidspunktet efter sfo kl. 15.00.