Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Princip for medicinhåndtering

Princip for medicinhåndtering

Formål med princippet:

Dybkær Specialskole hører ikke under Styrelsen for Patientsikkerhed, men Skolebestyrelsen opfordrer til, at skolen er opmærksom på de krav, der er til håndtering af medicin i Styrelsen for Patientsikkerheds folder: ”Styrelsen for patientsikkerhed. Korrekt håndtering af medicin – Et værktøj forplejecentre, hjemmepleje, hjemmesygepleje, bosteder m.v.”

Medicingivning er – som udgangspunkt - forældrenes/bostedets ansvar, og medicin skal så vidt muligt gives til børnene i tiden uden for skole/SFO/klub.

Men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at børnene får medicin i løbet af dagen. Skolebestyrelsen vil med dette princip sikre, at der forefindes de nødvendige retningslinjer, så medicingivning, -opbevaring og –håndtering i skole-regi foregår på en forsvarlig måde.

Mål for princippet:

At skolen sikrer, at der er en retningslinje, der lever op til lovgivningen, og at denne retningslinje efterleves.
At skolen er opmærksom på de krav, der er til håndtering af medicin fra Styrelsen fra Patientsikkerhed.

Skolens ansvar:

Dybkær Specialskoles instruks for medicinhåndtering kan findes her: Medicingivning og håndtering

Det er skolens ansvar at leve op til lovgivningen for medicinhåndtering og have særligt fokus på følgende underpunkter:

  • At sikre at der findes beskrevne retningslinjer for håndtering af ulykker med medicin.
  • At sikre at alle medarbejdere kender til retningslinjen for medicinhåndtering, og at nye medarbejdere oplæres i korrekt medicinhåndtering i henhold til retningslinjen.

Forventninger til forældre:

Hvis elever skal have medicin på skolen, skal forældrene sørge for, at medicinen transporteres og håndteres i henhold til de aftaler, som er lavet mellem skolen og hjemmet omkring medicinhåndteringen.

Medicingivning og –opbevaring uden for skole/SFO/klub er forældrenes/bostedets ansvar. Forældrene/bostedet skal sørge for at medicin, der sendes med barnet i taske/kuffert, skal være aflåst i medicin-æske.  

Bestyrelsens planlagte tilsyn:

Skolebestyrelsen følger op på efterlevelsen af princippet for medicinhåndtering en gang årligt, hvert efterår.

Princippet ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt og skolens øvrige principper som af folkeskoleloven og kommunens mål og rammer.

Princippet af vedtaget af Skolebestyrelsen d. 01-12-2022